Startside
Hvem er vi
Turkalender
Opslagsside
Sidste nyt
Foto
Medlemsliste
Kolonnekørsel
km aflæsning
Bestyrelsen
Links
Efterlysning
Foto Upload

kolonne kørsel

Det er både fascinerende og sjovt at køre motorcykel i en gruppe, men det er bestemt ikke ufarligt.
Det er derfor vigtigt at vi følger nogle få enkelte retningslinier både for egen og andres sikkerhed.

Forrest i gruppen/kolonnen kører en “turleder”. Han vil holde et jævnt lavt tempo. Passer din MC ikke til dette jævne tempo, så placer dig længere nede i rækken, da tempoet bagude varierer en del. Dette betyder til gengæld at man skal være ekstra opmærksom på sine medkørere.
Er du ikke fortrolig med kolonnekørsel, så vælg en plads fremme i rækken. Hold altid din plads i kolonnen under kørsel. Får du lyst til at skifte plads, så gør det under en pause. Bagerst kører en opsamler, som hjælper hvis nogen får problemer.

Indtag en zigzag formation under kørslen, ved skiftevis at vælge vognbanens venstre og højre side. (se billede nederst) Dette giver er større synsfelt og bremselængde - og et bedre og større udsyn over alle de andre MC’er i kolonnen. Desuden får det gruppen til at syne af mere for de øvrige trafikanter – vi bliver til en kolonne - som de i højere grad vil respektere.

Overdriv din placering i formationen lidt. Foruden øget bremselængde efterlader det heller ikke nogen tvivl hos de andre MC’er om du er venstre- eller højremand. Hvis der bliver et hul i kolonnen, kører den bagved kørende MC frem og lukker hullet! I praksis betyder det, hvis der opstår et hul i venstre side, at hele venstre række kører en plads frem!
Afstanden afhænger af farten og især forholdene. Oftest vil det passe med en afstand på mindst 1 sekund hvilket svarer til godt 15 meter ved 60 km/t.

Når man skal standse, f.eks. ved en vejudmunding, et kryds eller andet, klapper man zigzag formationen sammen, ved at højremanden kører op på siden af venstremanden. Derved bliver kolonnen kortere, og deltagerne får bedre udsyn og orienteringsmuligheder. Desuden bliver det lettere for gruppen at komme i gang igen og komme samlet over en krydset vej.

Man skal holde øje med de, man har bag sig. Kan man ikke se dem, standser man. Hvis det er i forbindelse med, at kolonnen svinger, standser man, sådan at de efterfølgende kan se hvor, der blev svinget.

Husk det er dit ansvar at bagved kørende er med.